En ny national alliance skal tage fat på de problemer, der findes i værdikæden bag grøn energi. Det gælder blandt andet udvinding af kritiske materialer under kritisable forhold og opførelse af energiprojekter uden samtykke fra oprindelige folk. Det oplyser Etisk Handel Danmark, som har taget initiativ til dannelsen af alliancen.
- Hvis vi som frontløbere skal bevare troværdighed og opbakning, skal vi sikre, at vores grønne omstilling ikke sker på bekostning af mennesker eller natur, siger Gitte Dyrhagen Husager, forperson i Etisk Handel Danmarks bestyrelse.
68 pct. af virksomhederne peger på, at de største risici findes i det første led – der hvor råmaterialerne som kobolt, lithium og nikkel bliver udvundet. Det viser en survey foretaget af Etisk Handel Danmark. Udfordringerne ses især i Afrika, hvor arbejdsvilkårene mange steder er problematiske.
Alliancen samler virksomheder, civilsamfund, fagbevægelse og forskere for at kortlægge risici, dele viden og finde løsninger. Målet er at sikre gennemsigtighed i værdikæderne og forbedre forholdene for både mennesker og miljø.
- Den grønne omstilling er både en teknologisk nødvendighed og en mulighed for at skabe udvikling og arbejdspladser. Men det kræver rettidig omhu at beskytte rettigheder og miljø, ellers risikerer vi at undergrave både forretning og folkelig opbakning, siger Nanna Bang.
Alliancen har allerede opbakning fra aktører som Ørsted, Nilfisk, Andel Holding, Oxfam Danmark, Dansk Industri, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Copenhagen Business School og flere andre. Etisk Handel Danmark opfordrer flere virksomheder og organisationer til at slutte sig til initiativet.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.