Langt de fleste danskere mener, at pensionsselskaberne fortsat skal bidrage til at håndtere klimaudfordringerne, selv i en tid, hvor klimaet fylder mindre på den politiske dagsorden. Det viser en ny Epinion-undersøgelse foretaget for Sampension-fællesskabet blandt ca. 1.000 danskere.
I undersøgelsen svarer 68 pct., at det er vigtigt, at deres pensionsselskab holder fast i sin klimaindsats og arbejder for at reducere CO2-udledningen fra investeringerne.
- Det er en trist udvikling, som uden tvivl har gjort den grønne omstilling vanskeligere. Men det må ikke bremse os. Tværtimod er det vigtigere end nogensinde, at vi sender et signal om, at klimaet ikke er ligegyldigt, og at vi ikke kaster håndklædet i ringen. Det gælder naturligvis også pensionsselskaberne, og her er vi meget enige med danskerne, siger Hasse Jørgensen, der er adm. direktør i Sampension.
Sampension-fællesskabet har som mål at reducere CO2-udledningen fra investeringsporteføljen med 45 pct. i 2030 i forhold til 2020. Målet er, at porteføljen skal være CO2-neutral i 2050. Sidste år var udledningen 0,7 ton CO2 pr. mio. kr. investeret, hvilket ligger foran de planlagte reduktionsmål.
- Skal vi som samfund lykkes med de globale klimamål, er der behov for, at alle giver deres bidrag, og at vi ikke slækker på indsatsen. Tværtimod, siger Hasse Jørgensen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.






















