Tyske Wintershall Dea har koblet landets største boreplatform, produktionsøen Mittelplate i Nordsøen, til energiforsyning indefra land, hvormed boreplatformen nu skal køre på 100 pct. grøn strøm.
Det vil gøre Mittelplate Drilling and Production den første boreplatform i Tyskland, som udelukkende kan køre på strøm fra vedvarende energikilder.
Dermed forventer Wintershall Dea, at man kan reducere sin CO2-udledning fra produktionen med op mod 36.000 ton CO2 årligt. Wintershall Dea ønsker fremadrettet at koble endnu flere af sine produktionsanlæg til grøn strøm fra land.
- Brugen af grøns trøm er et vigtigt skridt i den fortsatte omstilling mod at opnå et mere bæredygtigt klimaaftryk og miljøbeskyttelse - og det bliver ikke det sidste tiltag, siger Dirk Warzecha, leder af Wintershall Deas Business Unit Germany.
Total og Equinor har senest investeret i flere projekter for at udvikle flydende vindmølleparker, som kan kobles til boreplatformene og dermed forsyne dem med grøn strøm.
Equinor igangsatte i sidste uge konstruktionen af Hywind Tampen, der kommer til at være verdens største flydende vindmøllepark, når den er installeret på to af Equinors oliefelter. Her skal vindmøllerne kobles til fem af Equinors boreplatforme og dermed reducere produktionens samlede CO2-udledning.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.