Sikker nedlukning:
Nedlukningen af Nordsøens olie- og gasbrønde kommer til at tage årtier

I december 2020 blev det besluttet, at olie- og gasproduktionen i Danmark skal ophøre i 2050. Det satte en slutdato for udvindingen i den danske del af Nordsøen.  

At stoppe produktionen lyder måske ikke som noget, der kræver stor indsats, men det er faktisk en af de næste store arbejdsopgaver for offshore-industrien i Esbjerg, forklarer Charlotte Nørgaard Larsen, programleder ved Danish Offshore Technology Centre – DTU Offshore.  

- Danmark har mere end 400 brønde, der alle skal forsegles permanent før og efter 2050. Det er en opgave, der vil tage årtier, siger Charlotte Nørgaard Larsen og fremhæver en aktuel parallel fra Storbritannien:  

Forholdene i den danske del af Nordsøen minder i høj grad om dem i Storbritannien. I 2021 brugte Storbritannien 1,27 mia. pund (ca. 13 mia. kr.) på dekommissionering, hvilket omfattede 124 brønde.  

Oven vande har afviklingen af platforme og moduler været både spektakulær og iøjnefaldende, men under havbunden venter en lige så stor – og kostbar – udfordring:  den såkaldte abandonment af brønde.  

- Ifølge UK Decommissioning Insight-rapporten går omkring 50 pct. af udgifterne direkte til at forsegle brønde. Det er ikke kun omkostningerne, der bliver massive – arbejdet vil tage årtier at gennemføre, siger Charlotte Nørgaard Larsen.  

Mangel på kvalificeret arbejdskraft

Ud over de økonomiske og tekniske udfordringer er der en voksende bekymring for, om der vil være nok kvalificerede specialister til at udføre arbejdet.  

- Nedlukningen af brønde kræver en højt specialiseret arbejdsstyrke, og tilgængeligheden af de nødvendige kompetencer i fremtiden er en bekymring. Kandidatuddannelsen i Petroleum Engineering på DTU er blevet lukket, og mig bekendt findes der ingen alternative uddannelsesprogrammer i Danmark. Det er forståeligt, at unge mennesker generelt er meget interesserede i grøn energi, men vi må ikke glemme behovet for kvalificerede ingeniører til at gennemføre abandonment-opgaver, da det er en central del af den grønne omstilling, forklarer Charlotte Nørgaard Larsen.  

Sådan lukkes en brønd ned

Næsten alle de komponenter, der blev brugt til at bore en olie- og gasbrønd, er også nødvendige, når den skal lukkes ned. Paradoksalt nok kræver det ofte en borerig at forsegle en brønd korrekt.  

- På mange måder er processen den samme, men ikke helt, siger Charlotte Nørgaard Larsen.  

De fleste brønde i Danmark er to kilometer dybe og kan være op til ti kilometer lange.  

- Når man lukker dem, skal man sikre, at væskerne i de forskellige lag ikke blandes, og at ingen af dem kan nå havoverfladen. Det gør man med cement. Cement er billig, nem at håndtere og blev også brugt, da brønden blev boret. Den forsegler brønden, når den lukkes ned, forklarer hun.  

Når alle lag er blevet forseglet korrekt med cementpropper, kan røret fjernes.  

- Når cementpropperne er installeret, og den sidste forsegling i toppen af brønden er på plads, skæres røret fra indersiden cirka en meter under havbunden. Når brønden er fjernet fra under havbunden, er det ekstremt svært at komme til og udføre reparationer senere. Derfor er det så vigtigt at gøre det rigtigt første gang, siger Charlotte Nørgaard Larsen.  

Internationale perspektiver og teknologisk udvikling  

Abandonment involverer mange interessenter.  

- Der er mange udfordringer i forbindelse med nedlukningen af brønde, hvor den grundlæggende præmis er, at man ikke kan se, hvad der sker nede i brønden. Hos DTU Offshore arbejder vi tæt sammen med industrien og myndighederne, både i Danmark og internationalt, for at forstå og tackle disse udfordringer – og det er afgørende, siger Charlotte Nørgaard Larsen.  

Abandonment er ikke kun et dansk fænomen. Storbritannien, Norge og Holland har også et stort antal brønde, der skal forsegles i de kommende årtier, men processen finder også sted i USA, Den Mexicanske Golf, Rusland og Mellemøsten.  

Derfor er der et stort potentiale for samarbejde mellem industrien og forskningen om at udvikle nye, mere effektive og omkostningsbesparende løsninger.  

- Hos DTU Offshore ser vi på løsninger, der både er omkostningseffektive og beskytter miljøet. Der kan være mange udfordringer forbundet med at arbejde med brønde, der er 20-30 år gamle. Rør kan være kollapset, tærede, eller den oprindelige cementforsegling holder måske ikke længere, siger hun.  

Overvågning af havbunden efter abandonment  

Afvikling og nedlukning af brønde indebærer både økonomiske og miljømæssige risici. EU kræver derfor, at havbunden overvåges i mindst fem år efter en brønd er lukket, for at kunne opdage eventuelle udslip af metan.  

- Vi er i gang med at udvikle en sensor, der kan måle metanniveauet i vandet, så vi kan leve op til de nye krav. DTU har ansøgt om patent på sensoren, og der er oprettet en spin-out-virksomhed, der skal kommercialisere teknologien sammen med eksterne partnere, siger Charlotte Nørgaard Larsen.  

Men at måle metanudslip fra lukkede brønde er en kompleks opgave.  

- Problemet er, at der allerede før olie- og gasudvindingen i Nordsøen fandtes naturlig metanudledning fra nedbrydning i de øverste lag af havbunden – det kaldes biogen metan. Vi skal derfor kunne skelne mellem naturlig metanudledning og metan, der siver ud fra en utæt brønd. Det er også et område, hvor vi på DTU Offshore arbejder tæt sammen med vores partnere for at forbedre forståelsen og skabe solide referenceværdier, siger Charlotte Nørgaard Larsen.