DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Green Power Denmark finder sidste brik i ledelsespuslespil

Green Power Denmark har fundet sin nye viceadministrerende direktør med ansvar for infrastrukturområdet. Det bliver Mette Rose Skaksen, der kommer fra en stilling som vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
30. MAJ 2022 13.10
Navne

Den nydannede erhvervsorganisation Green Power Denmark har med ansættelsen af en ny viceadministrerende direktør fundet en ny ansvarlig for det vigtige og tekniske tunge infrastrukturområde, der vedrører reguleringen af netselskaberne.

Valget er faldet på Mette Rose Skaksen, der kommer fra en stilling som vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Rekrutteringen glæder Green Power Denmarks administrerende direktør, Kristian Jensen.

- Med Mette Rose Skaksen får vi en enormt faglig dygtig viceadministrerende direktør, der ikke blot har erfaring med monopolregulering, men som også kommer med stor erfaring med medlemsorganisationer, siger han i en pressemeddelelse.

Mette Rose Skaksen tiltræder til august. Hun har udover sin nuværende stilling som vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også haft flere ledelsesroller i DI, blandt andet som branchedirektør. Hun har desuden en Ph.D. i nationaløkonomi.

- Den grønne omstilling er den vigtigste samfundsopgave, som vi står overfor i disse år. Jeg ser derfor meget frem til at arbejde for en stærk og hastig grøn omstilling i Danmark. Det gælder særligt i forhold til at sikre gode vilkår for den fortsatte udvikling af el-infrastrukturen, siger Mette Rose Skaksen.

Med ansættelsen af Mette Rose Skaksen har Green Power Denmark fundet det sidste medlem af Green Power Denmarks ledelse. Ledelsen består udover Mette Rose Skaksen af administrerende direktør Kristian Jensen, viceadministrerende direktør Jan Hylleberg, Kamilla Thingvad, direktør, energiproduktion og -udvikling og handel, Jørgen S. Christensen, direktør, netteknik og intern service og Thomas Aarestrup Jepsen, direktør, kommunikation og public affairs.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/green-power-denmark-finder-sidste-brik-i-ledelsespuslespil

GDPR