DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

DI: Kilometerafgift er bedre for statskassen end klimaet

Fremfor en kilometerafgift bør politikerne tænke i lavere afgifter på grønt brændstof ifølge Dansk Industri.
8. JUL 2025 13.04
Olie

Fremfor en kilometerafgift burde regeringen tænke i at sænke afgifter på den grønneste lastbiltransport og tillade mere gods på lastbilerne, mener Dansk Industri.

Ifølge branchedirektør i DI Transport Karsten Lauritzen er en ny aftale om en kilometerafgift bedre for statens kasse end landets klimaregnskab.

- Kilometerafgiften, som regeringen foreslår, er indrettet efter at få flest mulig penge i statskassen, men ikke den største CO2-effekt, siger han og uddyber:


- Den giver masser penge i statskassen, men den hjælper ikke klimaet ret meget. Derfor har vi foreslået en række alternative forslag, som rent faktisk hjælper klimaet men ikke gavner statskassen.

Dansk Industri foreslår blandt andet at fremrykke, hvornår lastbiler må blive længere og køre med mere gods. Derudover burde staten sætte penge af til ladestandere og give tilskud til grønne lastbiler.

Derudover burde regeringen skrue anderledes på afgifterne mener direktøren.

- Vi foreslår at hæve dieselafgiften, siger Karsten Lauritzen.

- Det vil gøre det dyrere at tanke diesel. Det vil også gøre, at de mange tyske lastbilchauffører, der tanker i Danmark, vil stoppe med det. Så skal vi ikke redegøre for CO2-effekten af deres grænsehandel ind mod Danmark.

- Et andet forslag, som vi har, er at afgiftsfritage grønne brændstoffer, som man putter i almindelige biler og diesel-lastbiler. De er afgiftsbelagte i dag og betaler fuld afgift på lige fod med sorte. Så hvis man fjerner afgiften, vil flere tanke grønt.


ritzau/jel

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

DOI Konference 2025
Elpriser

Elpriser leveret af elprisenligenu.dk

Priserne er uden moms og afgifter.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/di-kilometerafgift-er-bedre-for-statskassen-end-klimaet

GDPR