DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Dansk eksport falder

Januar bød på et fald i dansk eksport på 5,6 procent. Det er særlig lavere fragtrater, der trækker ned.  
7. JUL 2025 22.09
Økonomi

For tredje måned i træk skrumpede dansk eksport målt i kroner og øre i januar. Det viser tal fra Danmarks Statistik mandag. Det er særligt priser på at få fragtet gods i søtransporten, der er med til at trække den samlede eksport ned. Det er dermed den modsatte effekt af, da de stigende fragtrater var med til at trække eksporten op i særligt første del af 2022.

Da fragtraterne var på sit højeste i august sidste år udgjorde søtransporten ifølge Dansk Erhvervs seniorøkonom Kristian Skriver omkring 30 procent af eksporten. Store prisændringer får derfor også en mærkbar påvirkning på den samlede eksport.

Selv om Kristian Skriver betegner faldet i januar som et stort fald for en enkelt måned, så er der flere formildende omstændigheder.

- Det kraftige fald i eksporten i januar skyldes hovedsageligt lavere globale fragtrater samt at de danske datterselskaber i udlandet sælger færre varer. Det er dermed mindre problematisk for de mange danske arbejdspladser, der er forbundet til eksporten, skriver Kristian Skriver i sin analyse.

Svære tider kan være på vej

Eksporten betegnes ofte som den ene af dansk økonomis to store motorer med privatforbruget som den anden. Lidt over 900.000 arbejdspladser i Danmark har forbindelse til eksport ud af landet.

Men selv om januars fald i eksporten ikke umiddelbart giver grund til alarm, kan der meget vel vise sig at være sværere tider forude for danske virksomheder, der sælger sine varer eller tjenester i udlandet.

Dansk Industris cheføkonom, Allan Sørensen, peger blandt andet på, at stigninger i værdien af den danske krone, gør dansk eksport dyrere i nogle af de lande, der eksporteres mest til såsom USA, Storbritannien, Sverige og Norge.

- Jeg er bekymret for, at vi vil se yderligere tilbagegang i de kommende måneder. Høj inflation og stigende renter betyder, at væksten i verdensøkonomien vil være meget svag i 2023, skriver han i en analyse.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

DOI Konference 2025
Elpriser

Elpriser leveret af elprisenligenu.dk

Priserne er uden moms og afgifter.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/dansk-eksport-falder

GDPR