Ingeniører fra DTU er med på første række i den grønne omstilling. To af dem er Morten Hesselager Pedersen, der står i spidsen for arbejdet med at udvikles et forslag til en VindØ hos CIP. Hos Ørsted sidder Jesper Kühn Olesen og arbejder med et tilsvarende bud på en energiø i Nordsøen bygget i moduler. Hos DTU er man sig også helt bevidst om sin rolle indenfor vind.

- Vi er jo et af verdens førende universiteter indenfor vind, og vi er en del af den danske sektor. Derfor er vi her på WindEnergy Hamburg også for at holde kontakten til virksomhederne og til den danske pavillon, fortæller Mattias Andersson, der er chefkonsulent på institut for Vind og Energisystemer på DTU.

Han har taget en kollega og en studerende med til Hamburg. Netop samarbejder med virksomhederne begynder tit på messen.

- Det drejer sig meget om at få en dialog i gang med folk, for der er rigtig mange, der ikke ved, hvad vi kan bidrage med. Det kan være beregninger om, hvornår en fejl i en vinge bliver kritisk. Hvor lang tid kan en vinge køre videre med en fejl, er der behov for handling nu eller kan det vente et år. Det er med at gøre opmærksom på det, som vi kan, fortæller Mattias Andersson.

Men der er også virksomheder, der målrettet kommer til DTUs stand. De er helt klart over, der er hjælp at hente her.

- Nogle virksomheder kommer med deres problemer, som de gerne vil have hjælp til at løse, mens andre spørger til kurser og efteruddannelser, fortæller chefkonsulenten.

Selvom der er tæt kontakt til de danske virksomheder, så er det langt fra kun danske virksomheder, der opsøger DTU.

- Der kommer mange leads fra forskellige lande og firmaer. Vi har lige haft besøg af et japansk firma, der laver tape til forkanter på vinger, fortæller Mattias Andersson om den forkantsbeskyttelse, der er nødvendig, når vingespidserne bliver udsat for vind og al slags vejr fx på Nordsøen.

- Noget af det, vi forsker i, er, hvad der sker, når en regndråbe rammer det enkelte fiber i en møllevinge. Men det kan også være design for X. Her er tale om skræddersyede løsninger. Det kan være udvikling af en mølle, der kun kører og laver strøm ved svag vind, når strømmen er dyr. Den type mølle vil så ikke køre, når der er meget vind. Det kan også være udvikling af vindmøller, hvor der laves brint i vindmøllen, fordi det kan betale sig. Der er nemlig en del komponenter, der kan spares væk i møllen, når den producerer brint. Samtidig er det billigere at lave rørledninger til at føre brinten væk fra møllen end elkabler, forklarer Mattias Andersson.

Det er noget som møder stor opmærksomhed.

- Der er en interesse med fokus på at gå fra ”cost to value” – og det er en global tendens, siger Mattias Andersson.

White paper om energiøerne

DTU har også bidraget med et white paper om energiørene. Det er faktisk højaktuelt i den nuværende forsyningkrise med energi, hvor gasledningerne Nordstream 1 og 2 med al sandsynlighed er blevet saboteret.

- Vi har lavet et white paper på, hvad der sker, hvis en energi på ti GW pludselig lukker ned. Så bliver der nemlig mørkt herfra til Istanbul på et øjeblik, forklarer Mattias Andersson om noget af den vigtige viden, som DTU også bidrager med.

Men uddannelse er også stadig en vigtig brik, der endda er blevet digital, hvilket åbner helt nye muligheder.

- Vi har fået en online master i vindenergi, og vi har lige haft en studerende, der kom til sin graduation helt fra Australien, fortæller Mattias Andersson.

I det hele taget, så er samarbejdet mellem universiteter og virksomheder medvirkende til, Danmark står stærkt med vind.

- I Danmark har vi et samlet research og development hub, og DTU er en af grundene til, vi har en vindindustrie i Danmark, fortæller Mattias Andersson, om en situation hvor selv uddannelser indenfor vind er blevet en dansk eksporthistorie.

DTU gør meget mere end at udklække de skarpe hjerner til vind