Interessen for at lære at tale og skrive fremmedsprog daler. I gymnasiet vælger færre sprogfag på højt niveau, og på universiteterne falder antallet af studerende på sprogfag som tysk, fransk og kinesisk. Det sker, samtidig med at eksporten til lande som netop Tyskland, Frankrig og Kina stiger med behov for arbejdskraft, der taler sproget og forstår kulturen.

Den udvikling giver panderynker på universiteterne, i erhvervslivet og blandt fagforeninger. Blandt andet hos Dansk Magisterforening (DM).

- Danmark er en lille økonomi, der er afhængig af handel med omverdenen. Derfor er det meget bekymrende, at vi kan havne i en situation med mangel på sproguddannet arbejdskraft, siger Cathrine Holm-Nielsen, forperson for DM Kommunikation og tilføjer:

- Hvis vi halter efter på sprog og kulturforståelse, mister danske virksomheder konkurrenceevne.

En opgørelse fra foreningen viser, at antallet af studerende på tysk og fransk på universiteterne er faldet med 29 pct. fra 2020 til 2023. Og på kinesisk er det samlede optag på Københavns og Aarhus Universiteter faldet fra 68 studerende i 2021 til 29 i 2024.

Der er flere forklaringer på udviklingen, siger Maja Horst, der er dekan på Arts på Aarhus Universitet. Fakultetet omfatter de humanistiske, teologiske og uddannelsesvidenskabelige område. Især spiller det ind, at der i en årrække har været en tendens til at tro, at bare man kunne engelsk, så behøvede man ikke lære andre sprog, siger hun.

- Det har betydet, at færre på ungdomsuddannelserne vælger sprog på højt niveau. Dermed er fødekæden til universitetsuddannelserne blevet mindre.

Senest har Aarhus Universitet stoppet optaget på indisk og brasiliansk, da interessen for de fag er for lille. Danske virksomheder efterspørger først og fremmest medarbejdere, der kan tale engelsk. Men også mange peger på tysk og fransk, siger Mikkel Haarder, chef for forskning og videregående uddannelse i Dansk Industri (DI). Det behov bliver ikke mindre fremover, selv om USA fortsat er den største handelspartner.

- Jeg tror ikke, at der er nogen, der er i tvivl om, at vores europæiske marked er rigtig vigtigt. Det er jo ikke, fordi USA er ligegyldig i morgen, men det europæiske vil stige, siger Mikkel Harder.

Både han og Maja Horst understreger, at det er vigtigt, at flere får uddannelser, der kombinerer sprog med andre fag, for eksempel tekniske eller økonomiske fag.

- Men det er også vigtigt, at vi uddanner i sprog, så der er lærere til at undervise på gymnasierne og på universiteterne, siger Mikkel Haarder.

Hvis målene skal indfris, skal universiteterne tilføres flere penge til at opgradere sprogfagene med flere timer og flere undervisere, siger Maja Horst. Det vil gøre studierne mere attraktive, så flere søger ind, og det vil mindske frafaldet.

- Men der findes ikke én løsning på problemet. Det er en kombination af forskelligt i undervisningen, for eksempel ny teknologi som kunstig intelligens.

Det er Magisterforeningen enig i:

- Det koster noget at lave gode sproguddannelser, som folk har lyst til at søge ind på og være en del af. Derfor bør man fra politisk side styrke økonomien på universiteternes sproguddannelse, siger forperson Cathrine Holm-Nielsen.

KE Fibertech i Vejen er blandt de virksomheder, der har brug for ansatte med sprogkompetencer. Virksomheden sælger til blandt andet Tyskland. Adm. direktør Carsten Jespersen oplever dog, at det er blevet nemmere at samarbejde, selv om det tyske ikke er helt i top.

- Tyskerne taler bedre engelsk, end de gjorde tidligere, og de har også fået en større forståelse for, at sproget kan være svært for andre.

jel /ritzau/

Fald i fremmedsprog kan true dansk eksport