Danmarks energitunge industrivirksomheder kan langt fra ved egen kraft levere CO₂-reduktioner, der lever op til det nationale mål om 70 pct. i 2030. Det er budskabet i rapporten til regeringen fra partnerskabet af såkaldt energiintensive industrier, skriver Information.

- 30 pct. CO₂-reduktion kan vi selv klare, lyder meldingen.

Resten må sikres ved at give de berørte virksomheder adgang til billig biogas og ved en national satsning på CO₂-fangst og -deponering, den såkaldte CCS-teknologi, der stadig er under udvikling.

Den energitunge industri omfatter i alt 630 virksomheder med en samlet CO₂-udledning på 4,8 mio. ton, heriblandt cementproducenten Aalborg Portland, der udleder 2,3 mio. ton CO₂ om året - næsten halvdelen af den samlede sektors klimabelastning.

Andre CO₂-mæssigt større virksomheder i dette partnerskab er olieselskaberne Equinor og Shells danske raffinaderier, Nordic Sugar.

Biogas, effektivisering og CCS er vejen frem
Det energitunge partnerskab siger i forordet til sin rapport, at 'vi vil gøre dansk industri til den mest klimavenlige i verden og sikre langsigtet vækst, beskæftigelse og produktion i Danmark'.

Når det kommer til den konkrete indsats, ser man sig dog kun i stand til selv at levere en CO₂-reduktion på 1,6 mio. ton frem til 2030, svarende til 30 pct. reduktion i forhold til sektorens udledning i basisåret 1990. Det skal opnås via energieffektivisering, øget brug af alternative brændsler som biomasse og affald samt ændringer i selve produkterne, for eksempel cement med lavere kridtindhold.

Resten af vejen til de 70 pct. må for det første sikres via billigere biogas som brændstof til processer, der som cementproduktion kræver meget høje temperaturer og derfor ikke kan elektrificeres med grøn strøm. Biogas som brændsel er i dag ifølge rapporten fem gange så dyr som kul og tre gange så dyr som naturgas, og partnerskabet ønsker sig derfor billig biogas sikret gennem statslig subsidiering af biogasprisen. Samtidig skal der meget større mængder biogas på markedet, eftersom også andre sektorer vil efterspørge det som alternativ til fossil energi. Rapporten vurderer, at der samlet i 2030 vil blive efterspørgsel på mere end det dobbelte af dagens biogasmængde.

Til dette kommer anmodningen om statslig støtte til udvikling af den CCS-teknologi, som i dag ifølge partnerskabet er ikke-rentabel og forbundet med væsentlig usikkerhed. Sektoren kan til dette formål selv bidrage med fire mia. kr. fordelt over tiåret frem til 2030, men staten eller andre må yde fem-syv mia. kr.

CCS går ud på at indfange røgens CO₂ og efterfølgende deponere den permanent et sted i undergrunden. Billig biogas og CCS kan bringe sektoren fra 30 til 70 pct. CO₂-reduktion, mener partnerskabet.

'Biogas og CO₂-fangst står henholdsvis for de næste 20 pct. og 20 pct. Så det springende punkt ligger egentlig ikke hos industrien, men i efterspørgslen efter bæredygtige og sandsynligvis dyrere produkter. Er der efterspørgsel og betalingsvillighed, så kan den energiintensive industri levere på 70-pct. målsætningen,' står der i rapporten.

Dyrt at regne forbrugerne med
Rapporten gør opmærksom på, at det samlede billede ser markant anderledes ud, hvis man også indregner klimabelastningen ved selve forbruget af sektorens produkter. Det handler først og fremmest om olieselskaberne, hvor afbrændingen af deres produkter hos kunderne i form af især benzin og diesel giver anledning til en udledning på hele 22,6 mio. ton CO₂ i ind- og udland. Det svarer til mere end halvdelen af de samlede udledninger fra Danmarks energiforbrug, men halvdelen af det indgår i det globale klimaregnskab, ikke i det danske.

Hvis de danske raffinaderier dropper olien og i stedet forarbejder og sælger biobrændsler, vil det kunne bidrage med en CO₂-reduktion i det globale regnskab på omkring otte mio. ton i 2030, vurderer partnerskabet uden at gå ind i diskussionen om, hvor klimavenlige biobrændsler reelt er.

Det fremgår indirekte af rapporten, at de energitunge virksomheder ikke er tilhængere af en høj CO₂-afgift indfaset frem mod 2030, som anbefalet for nylig af blandt andet Klimarådet og en række økonomer.

I stedet for høje afgifter foreslår partnerskabet for energitung industri blandt andet et nationalt bindende energieffektiviseringsmål for hele økonomien på 30 pct. i 2030 i forhold til 2005, bortfald af industriens afgift på elvarme og overskudsvarme samt en grøn omstillingspulje på 500 mio. kr. årligt til elektrificering i industrien.

esl

Tunge industrier: Vi kan kun levere 30 pct. CO2-reduktion selv

Tunge industrier: Vi kan kun levere 30 pct. CO₂-reduktion selv