Det kan betragtes som en erkendelse af egen utilstrækkelighed. Verdens statsledere er dybt afhængige af den private sektors penge for at lande en aftale om et nyt og større klimafinansieringsmål til fattige lande på dette års klimatopmøde COP29.

Hvor hjælpen til de fattigste lande historisk er kommet fra statsbudgetter, vil statslederne nu afbøde regningen med hjælp fra den private sektor.

- Udfordringen er, hvordan man mobiliserer og maksimerer offentlige penge. Og hvordan det kan blive en katalysator for at løfte andre kilder til finansiering, som FN's klimachef, Simon Stiell, sagde det tidligere på året til Ritzau.

Tilgangen udgør et afgørende skifte i verdenssamfundets tradition for klimabistand. Paradigmeskiftet skal forsøges gennemført i forhandlingerne til COP29 i Baku, Aserbajdsjan, der begynder mandag.

Én af de væsentlige årsager til skiftet er, at behovet for klimafinansiering er større end hidtil. Det nuværende mål om 100 mia. dollar flyttet fra rige til fattigere lande i klimafinansiering udløber i 2025 – og de rige lande har været mange år forsinket i at leve op til forpligtelsen.

Topmøde skal definere nye og større mål

COP29 skal nu definere et nyt og større mål. Mantraet lyder, at hvor man hidtil har talt om milliarder, er der nu brug for billioner af kroner. Helt i toppen af FN har man erkendt, at det kan blive svært at skrue op for statskassernes bidrag.

Danmark har derfor siden sidste års klimatopmøde spillet en rolle som facilitator i de løbende forberedelser med FN og værtslandet Aserbajdsjan for at sikre forståelse for, at der skal rejses privat kapital – blandt andet ved at stille offentlige penge som sikkerhed for investeringer.

Bekymringen for staternes egen betalingsvillighed blev understreget, da den danske klimaminister Lars Aagaard mødte op til FN’s generalforsamling i New York City dette efterår.

Her oplevede ministeren pressede europæiske budgetter, og at muligheden for Donald Trump som amerikansk præsident gjorde udsigterne til åbne pengekasser svære. Behovet for privat finansiering er derfor en central del af EU’s forhandlingsmandat til klimatopmødet.

- Der er offentlig finansiering i det, men det handler virkelig meget om at få åbnet for at understøtte privat finansiering, har Lars Aagaard sagt til Ritzau om EU’s position i forhandlingerne.

F&P: Danske pensionskasser klar hvis forholdene er gode

De danske pensionskasser er med milliardinvesteringer en af de efterspurgte aktører, og fra brancheforeningen Forsikring & Pension melder man sig klar til den nye tilgang.

- Der er ingen tvivl om, at kombinationen af offentlige og private midler er en rigtig god vej at gå. Især hvis vi skal investere i det globale syd, for der er risici, vi skal tage hånd om, siger underdirektør Tom Vile Jensen.

Han understreger dog, at det er afgørende, at politikerne sætter gode forhold op for investorerne.

- Vi kan ikke investere i skåltaler på COP29. Men hvis verdenslederne er med på at skabe gode rammevilkår for investeringer i vind- og solenergi, kan man mobilisere privat kapital.

Netop strømningen af privat kapital mod grønne investeringer kan blive ramt af usikkerhed. Valget af Donald Trump som amerikansk præsident kan risikere at underminere forhandlingsforløbet. Det kan ligeledes sende flere pengestrømme i retning af olie og gas.

- Hvis han kommer til at trække USA tilbage og generelt ikke være med til at understøtte den grønne omstilling, vil det lægge en dæmper på vores medlemmers lyst til at investere i det her, siger Tom Vile Jensen.

/ritzau/

Privat kapital bliver afgørende på klimatopmøde