Aalborg Forsyning lander stort underskud

KORT NYT1. JUN 2024 13.19

AALBORG: Aalborg Forsyning, der udgøres af en række forsyningsvirksomheder ejet af kommunen, må notere sig et 2023-underskud på 270 mio. kr. efter skat mod et overskud på 80 mio. i 2022, oplyser forsyningen. Resultatet er især påvirket negativt af Nordjyllandsværket - bl.a. på grund af høje udgifter til kul og CO2-kvoter som følge af Ukraine-krigen samt faldende elpriser.

Netop Nordjyllandsværket fik midt på måneden i klima- og miljøudvalget godkendt en kommunal lånegaranti til en byggekredit og et lån på 298 mio. kr. eks. moms til etablering af yderligere 45 MV havvandspumpe på det eksisterende anlæg. Havvandspumpeanlæg er del af den grønne omstilling, siger bestyrelsesforkvinde for Aalborg Forsyning Anna Aaen.

- Det betyder, at vi nu er i gang med at bygge de grønne teknologier, som skal tage over, når vi efter planen udfaser brugen af kul på Nordjyllandsværket med udgangen af 2028, siger hun. Aalborg Forsyning arbejder på at få flere over på fjernvarme og fik sidste år 1.265 nye fjernvarmekundet og lagde 45 km fjernvarmeledninger.

cwa

This article has been automatically translated from danish.
Hanstholm Havn
Sign up for the newsletter