DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Esbjerg Lufthavn får snart en ny rute til Stavanger. (Arkivfoto.)
Søren Gylling/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Ny aktør lancerer direkte rute mellem Esbjerg og vigtig energiby

En ny flyforbindelsen til Stavanger er skræddersyet til offshore?branchens rejsebehov. Flere destinationer kan være på vej.
7. OKT 2025 13.14
Transport

Få dage efter, at hollandske AIS Airlines valgte at sætte deres flyrute mellem Esbjerg og Stavanger på pause er en ny aktør klar til at levere flytransport mellem de to vigtige energibyer. I februar 2026 lancerer  finske selskab LYGG sammen med Esbjerg Airport en direkte flyforbindelse mellem Esbjerg og Stavanger, tilpasset industriens rotationsmønstre og forretningsrejser. Det oplyser LYGG i en meddelelse.

Ruten er udviklet i tæt dialog med lokale virksomheder for at sikre, at flyvningerne matcher behovet for mobilitet mellem to centrale energihubs i Nordsøen.

- Vi er glade for, at LYGG tager over ruten mellem Esbjerg og Stavanger. At skabe værdifulde forbindelser ligger i centrum for vores strategi, og dette innovative selskab er en vigtig katalysator, siger Susanne Kruse Sørensen, der er adm. direktør i Esbjerg Airport.

LYGG kan have flere ruter på vej

LYGG fungerer som mobilitetsplatform og samarbejder med flere operatører i stedet for at drive egne fly. Forretningsmodellen gør det muligt at justere frekvenser, flytyper og destinationer efter efterspørgslen. De første kunder er allerede på plads, og yderligere engagement kan føre til en udvidet køreplan.

Som en del af en bredere strategi for at forbinde Nordsøbyer planlægges fremtidige ruter til bl.a. Emden, Groningen og Humberside. LYGG fremhæver Esbjerg som naturligt knudepunkt i netværket, der understøtter offshoreprojekter på tværs af grænser.

 - Vi ser Esbjerg blive det naturlige knudepunkt i vores Nordsø-netværk. De industrier, lufthavnen betjener, arbejder projektbaseret og har brug for en service, der tilpasser sig deres behov. Det er præcis det, LYGG er bygget til: at løse de rejseflaskehalse, virksomheder står overfor i dag, siger Roope Kekäläinen, der er adm. direktør i LYGG.

Booking til ruten åbner i slutningen af november.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ccs/artikel/ny-aktoer-lancerer-direkte-rute-mellem-esbjerg-og-vigtig-energiby

GDPR