DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Der er behov for yderligere havnekapacitet for at EU kan nå sine havvindmål, mener Wind Europe.(Arkivfoto.)
Esbjerg Havn

Wind Europe: EU's havne har behov for store investeringer for at nå havvindmål

Manglende investeringer i havneinfrastruktur bremser EU's havvindambitioner.
5. AUG 2025 11.41
EU
Havne

Europa har i dag en installeret kapacitet på 36,6 GW havvind, og målet er at nå 84 GW i 2030. For at nå dette mål kræves en årlig installations- og vedligeholdelseskapacitet på mindst 10 GW om året frem til 2030 og derefter 15 GW om året. Det skriver Wind Europe i en pressemeddelelse, hvor brancheorganisationen kalder på handling for at nå fremtidens havvindmål.

Over de seneste tre år er der investeret 6,7 mia. euro (ca. 50 mia. kr.) i havneinfrastruktur og nye skibe på tværs af Europa. Heraf er 4,4 mia. euro (ca. 33 mia. kr.) gået til havne. Ifølge Wind Europe er det nok til at nå 2030-målet, men for at holde trit med udviklingen efter 2030 kræves yderligere 6,4 mia. euro (ca. 48 mia. kr.), heraf 2,4 mia. euro (ca. 18 mia. kr.) til havneinfrastruktur alene.

"Havne er rygraden i Europas ambitioner for havvind. Alt udstyr til havvind transporteres via deres kajanlæg og anløbspladser. De fungerer ofte som baser for drifts- og vedligeholdelsesaktiviteter. De er hjemsted for lokale forsyningskæder inden for vindenergi. Og de tilbyder en af de mest nødvendige forudsætninger for havvind: plads til at opbevare, manøvrere og – i tilfældet med flydende havvind – samle store komponenter til havvind," lyder det i pressemeddelelsen. 

EU-Kommissionen arbejder derfor nu på en EU-dækkende havnestrategi. Wind Europe foreslår, at EU fokuserer på følgende tre områder i den kommende havnestrategi:

  • Mobilisere finansiering: Øg midlerne til havneinfrastruktur gennem eksempelvis Connecting Europe Facility og en styrket rolle for European Investment Bank.
  • Effektivisere godkendelser: Gør det hurtigere at udbygge havne ved at indføre principper om offentlig interesse for energiportinvesteringer og udpege relevante havne som “net-zero acceleration valleys”.
  • Etablere EU-planlægning: Kortlæg kapaciteten i europæiske havne og fremtidige behov for havvind for at skabe bedre koordinering og sikre balanceret udvikling i hele EU.

 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/wind-europe-eu-s-havne-har-behov-for-store-investeringer-for-at-naa-havvindmaal

GDPR