Virksomhed vil investere en halv milliard i Frederikshavn havn
FREDERIKSHAVN: For snart et år siden kollapsede Frederikshavn Havn. Økonomien kunne ikke hænge sammen og kommunen måtte samle stumperne og overtage en gæld på 1,7 milliarder kroner. Nu planlægger den lokale virksomhed Orskov Yard, at investere en halv milliard kroner i havnen. Det skriver Nordjyske.
Virksomheden driver et værft på havnen og laver ombygninger, service og reperationer af skibe. Investeringen skal bruges på en mindst 250 meter lang flydedok, som vil give værftet mulighed for at tage endnu større skibe ind end i dag.
Orskov Yard har allerede indgået en lejeaftale med kommunen om et vandareal til en ny dok og forventningen er, at det kommende projekt kan skabe op til 200 nye arbejdspladser, anslår værftet. Og det vil falde et tørt sted i Frederikshavn Kommune, skriver Nordjyske.
lal