Vælgerne er blevet mindre grønne

Danskernes kærlighed til den grønne omstilling er visnet noget de seneste år, skriver Mandag Morgen.

Vi prioriterer ikke længere klima og miljø så højt, som vi har gjort. Der er heller ikke den samme store vilje til at bruge flere penge på den grønne omstilling som ved Danmarkshistoriens første klimavalg for fire år siden. Og vælgernes modstand mod en klimaafgift på den røde grillbøf er stor og voksende.

Det er nogle af konklusionerne i en stor valgundersøgelse baseret på svar fra over 4.000 danskere, som professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen har lavet i samarbejde med Mandag Morgen.

- Vælgerne er ikke så ubetinget grønne, som man måske kunne forvente, når man følger den offentlige debat. De er noget mere brune og noget mindre grønne sammenlignet med klimavalget, siger Jørgen Goul Andersen.

Kun lidt mere end hver tredje vælger mener, at der bruges for få penge på miljøproblemer. Det er betydeligt færre end tidligere. Næsten dobbelt så mange vælgere som i 2019 mener til gengæld, at der bruges for mange penge på miljøproblemer.

Fire ud af ti vælgere mener nu, at ’klimahysteriet er gået over gevind’. Det er flere end ved klimavalget i 2019. Balancen er tippet, så der nu er flere, der erklærer sig enige i udsagnet, end der er vælgere, som er uenige.

Laveste niveau i 40 år

Normalt plejer et stort flertal også at prioritere miljøinteresser over økonomisk vækst. Men sådan er det ikke længere. Flertallet er skrumpet til et af de laveste niveauer i de over 40 år, som valgforskerne har målt den slags.

Det er nok heller ikke lige i de her måneder midt i grillsæsonen, at politikere skal tale alt for højt om en afgift på entrecoten. Det vil ikke være populært, og modstanden er endda stigende. Næsten halvdelen af vælgerne – 49 pct. – er imod at indføre en klimaafgift på oksekød. Det er flere end ved valget i 2019. Kun 25 pct. er for.

Til gengæld er der langt større forståelse for klimaafgifter på flyrejser. SVM-regeringen vil indføre en afgift på gennemsnitligt 100 kr., hvilket er en betragteligt højere afgift end de 13 kr., som den tidligere S-regering lagde op til.

Det vil regeringen næppe få de store vælgermæssige problemer ved. Der er et stort og stigende flertal for at indføre en klimaafgift på flyrejser. Kun 17 pct. af vælgerne er imod.

Valgforsker: Ingen overraskelse

Det store udsving i danskernes holdning til miljø og klima kommer ikke bag på lektor i statskundskab ved Københavns Universitet, valgforsker Frederik Hjorth.

- Danskernes holdning til skat, velfærd og indvandring er ret stabile. Det er et sæt af ideologiske grundværdier. Miljøholdningerne kan være meget dybfølte, men de er ikke koblet lige så tæt til de ideologiske grundværdier. De er mere præget af de aktuelle politiske debatter end holdningen til skat, velfærd og indvandring, siger Frederik Hjorth.

Normalt plejer miljø og klima at være en ren vindersag for Socialdemokratiet i kampen om regeringsmagten mod de borgerlige partier. Men sådan er det heller ikke længere.

De borgerlige partiers mere grønne profil har betydet, at Socialdemokratiet har sat en stor del af sit forspring over styr. Socialdemokratiets forspring er nu det laveste i de over 30 år, Mandag Morgen og forskerne har målt den slags.

Kun en ud af tre vælgere mener, at en S-ledet regering er bedst til at løse miljø- og klimaproblemer. Over halvdelen af vælgerne mener, at der enten ingen forskel er mellem en S-ledet og en borgerlig regering eller har svaret 'ved ikke'.

- Allerede ved valget i 2019 tabte Socialdemokratiet en stor del af sit forspring. Den udvikling er fortsat ved det seneste valg. Partiet står dog stadig klart stærkest trods alt, siger Jørgen Goul Andersen.

Mette Frederiksen og Socialdemokratiet får da heller ikke meget kredit af vælgerne for deres resultater på klimaområdet gennem de senere år. Der er kun en anelse flere vælgere, som mener, at det står bedre til med Danmarks indsats på klimaområdet efter de tre år med S-regeringen, end der er vælgere, som mener, at det står dårligere til.

amp