Topprioriteten er økonomien. Den tyske økonomi, som gik tilbage i både 2023 og 2024, skal tilbage på ret kurs, er det altoverskyggende mål for forbundskansler Friedrich Merz.
Det lagde han ikke skjul på i valgkampen, og det har tydeligt præget hans godt 100 første dage i spidsen for Europas største økonomi.
Økonomien kommer først. Og det går nu især ud over Tysklands grønne ambitioner. Det mener kritikere af den retning, som Merz fra konservative CDU/CSU har sat sammen med koalitionspartneren, socialdemokratiske SPD.
Regeringen vil for at få gang i økonomien blandt andet investere kraftigt i at få bygget flere gaskraftværker frem mod 2030.
Merz og hans koalitionspartnere argumenterer for, at driftssikker og billig energiforsyning er afgørende for landets store produktionsvirksomheder. Derfor skal der skrues op for brugen af gas.
Ifølge den tyske økonomiminister, Katherina Reiche, er det vigtigt "meget hurtigt" at bygge flere gaskraftværker. Det skal sikre "et højt niveau af forsyningssikkerhed i vores land", siger hun.
Målet er ifølge regeringen at have en sikker energikilde i baghånden, når vedvarende energikilder ikke kan klare efterspørgslen. Det sker nogle gange, når solen ikke skinner, eller der ikke er nok vind.
Tilhængere af planerne fremhæver også, at der er brug for mere sikre energikilder, efter at Tyskland i 2023 slukkede for sine sidste tre atomkraftværker. Gas er mindre forurenende end for eksempel kul og kan lukke hullet i energiforsyningen, indtil de grønnere energikilder er helt klar til opgaven, argumenterer de videre.
Fossilt sats er en fejl, mener kritikere
Men det er en fejl at satse mere på et fossilt brændsel som gas, mener kritikere. Tysklands klimalov siger, at andelen af elforbruget fra vedvarende energikilder skal stige til 80 procent i 2030. I 2024 var tallet 55 procent.
Planerne om at bygge flere gaskraftværker er ikke nye. Også den tidligere regering, som miljøpartiet De Grønne var del af, vil udvide kapaciteten. Men de nye mål for kapaciteten fra gas er over dobbelt så store som de forhenværende.
Regeringens nye prioriteter bliver tydeliggjort af navnet på ministeriet, som Katherina Reiche er i spidsen for. Det er blevet omdøbt til "Ministeriet for Økonomiske Anliggender og Energi". I den tidligere regering hed det "Ministeriet for Økonomiske Anliggender og Klimahandling".
Særligt De Grønne har udtrykt stor kritik af regeringens kurs. Samtidig har over 380.000 personer skrevet under på klimagruppen Campacts underskriftsindsamling, hvor gruppen advarer om, at regeringens planer risikerer at føre til "et dramatisk tilbageslag for klimapolitikken".
Energitænketanken Agora Energiewende skønner, at der er brug for højst ti gigawatt ekstra fra gas frem mod 2030. Men regeringen sigter mod det dobbelte. Ti gigawatt vil sikre energiforsyningen. Også hvis kulkraftværker bliver udfaset, som det er planlagt, oplyser tænketanken.
Der er stadig tvivl om, hvor hurtigt kraftværkerne kan blive bygget. EU-Kommissionen har endnu ikke givet sin godkendelse. Men den tyske regering melder, at man er langt i drøftelserne for en "betydelig del" af kraftværkerne.
/ritzau/AFP
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
