DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
John Kjær og Michael Laugesen ser frem til samarbejdet
Green Hub Denmark.

Teknologisk Institut bliver partner i Green Hub Denmark

Den nordjyske samarbejdsplatform Green Hub Denmark, som arbejder for at styrke samarbejde om test og demonstration af grønne løsninger, får Teknologisk Institut som partner.
3. APR 2024 15.31
Klima
Research & Development

Teknologisk Institut træder ind i partnerkredsen i den nordjyske samarbejdsplatform Green Hub Denmark, som i forvejen rummer partnere fra kommuner, erhvervsorganisationer, havne og forsyningsselskaber. Det oplyser Green Hub Denmark i en pressemeddelelse.

Green Hub Denmark er et offentligt-privat partnerskab som arbejder for at styrke samarbejde mellem nye og eksisterende virksomheder og udvikle projekter med fokus på test og demonstration af grønne løsninger.

Med indlemmelsen af Teknologisk Institut, som bl.a. tilbyder faciliteter til test, demonstration og udvikling indenfor energi og klima mm. får Green Hub Denmark et sted, hvor de små idéer kan matches med større muskler og komme tættere på virkeligheden.

- Nu er hele værdikæden fra forskning til demonstration repræsenteret i Green Hub Denmark, og det forventer vi os meget af, siger Michael Stie Laugesen, som er projektchef i Green Hub Denmark.

For Teknologisk Institut passer samarbejdet med Green Hub Denmark, som har et tæt netværk med virksomhederne i Nordjylland, perfekt til den rolle, Instituttet skal udfylde. Teknologisk Institut hjælper SMV’er med at udvikle, teste og opskalere deres løsninger, så de kommer hurtigt fra ide til marked.

- Vi har store ambitioner indenfor Power-to-X og lagring og udnyttelse af CO2. Vi stiller test- og demonstrationsfaciliteter samt vores store viden til rådighed, for at understøtte virksomheder med at gøre innovative idéer til brugbare løsninger for markedet. Der er derfor et perfekt match med Green Hub Denmark, siger David Tveit, som er direktør for Energi og Klima på Teknologisk Institut.

Teknologisk Instituts markedschef for Power-to-X er John Kjær, der er instituttets lokale repræsentant i netværket tilføjer:

- Vores styrker indenfor udvikling, validering og opskalering er præcis det som branchen står og efterspørger, så jeg glæder mig meget til at styrke samarbejdet med stærke nordjyske aktører og være med til at accelerere den grønne omstilling.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/teknologisk-institut-bliver-partner-i-green-hub-denmark

GDPR