DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Norlys' hovedkontor i Silkeborg
Norlys.

Store investeringer betyder tilbagegang på bundlinjen for Norlys

Overskuddet hos Norlys faldt efter et første halvår som følge af omfattende investeringer samt højere renteudgifter. Omsætningen falder, som følge af lavere energipriser.
9. AUG 2024 13.07
Energi
Erhverv
Økonomi

Der er tilbagegang på flere områder i energi- og telekoncernen Norlys. Således kan notere sig en overskud i første halvår på 1,1 mia. kr. EBITDA og 0,2 mia. kr. før skat resultaterne er en tilbagegang på hhv. 200 og 300 mio. kr. ift. samme periode sidste år, og kommer ud af en omsætningen, som der 1,8 mia. kr. lavere end for perioden sidste år.

Ifølge Norlys er der dog gode årsager til tilbagegangen. Således har store investeringer på 1,9 mia. kr. mod 1,7 mia. kr. i samme periode i 2023 trækker overskuddet ned. Det er især udbygning af el- og fibernettet, opbygning af et landsdækkende ladenetværk og store it-investeringer, som fylder hos energi- og telekoncernen.

Desuden påvirkes halvårsregnskabet af et højere renteniveau i samfundet, som blandt andet påvirker Norlys’ fiberforretning, hvor den fortsatte udrulning af fibernet skal forrentes, ligesom der også er hård priskonkurrence på indtjeningen i Norlys’ internet og tv-forretning.

Også investeringer i Norlys Energy Tradings kundeforretning, som Norlys er majoritetsejer af, trækker ned. Desuden trækker tradingsselskabets langtidskontrakter på transportkapaciteter ned. Det var disse transportkapaciteter, som i 2022 var med til at realisere en ekstraordinær stor indtjening, men i første halvår af 2024 påvirkede indtjeningen negativt.

- Investeringerne koster på den korte bane, men det er det, vi skal leve af på den lange. I Norlys er vi med til at drive den grønne omstilling blandt andet med et ladenet til elbiler, der skal dække hele landet. Samtidig er vi i gang med en omfattende transformation af hele slutkundeforretningen for at kunne give både husstande og virksomheder mere sammenhængende og enkle løsninger, siger Gert Vinther Jørgensen, der er koncernfinansdirektør i Norlys.

Lavere energipriser giver lavere omsætning

Som årsag til tilbagegangen i omsætningen, som faldt fra 8,3 mia. kr. til 6,5 mia. kr, peger Norlys på de lavere energipriser i perioden som den primære årsag.

Samlet set har Norlys-koncernen dog fortsat formået at realisere et overskud på 200 mio. kr. før skat.

- Når vi trods alt lander på et lille plus, viser det styrken i vores forretningsmodel, hvor vi er bredt til stede i værdikæderne inden for energi og tele. Halvårsregnskabet er samtidig det første, hvor Telia Danmark, som vi overtog nøglerne til i april, indgår. Telia holder godt momentum, og på trods af omkostninger til integrationen af selskabet, bidrager Telia bedre end forventet, siger Gert Vinther Jørgensen.

amp

Skærmbillede 2024-08-09 kl- 13-05-29 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/store-investeringer-betyder-tilbagegang-paa-bundlinjen-for-norlys

GDPR