DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Amagerværket er én af Danmarks største punktkilder til biogen CO2 - nu vil Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, HOFOR, sammen med den internationale energivirksomhed Elimini udvikle et anlæg, der kan fange flere hundrede tusind ton CO2 årligt.
Hofor

Nyt samarbejde vil fjerne hundredtusindvis af ton CO2 årligt på Amagerværket

HOFOR og Elimini går sammen om storskala projekt med CO2-fangst og -lagring i København.  
5. AUG 2025 14.15
Carbon Capture & Storage

Hofor og den internationale energivirksomhed Elimini har indgået et strategisk samarbejde om at udvikle et anlæg til fangst og lagring af biogen CO2 på Amagerværket i København. Samarbejdet omhandler desuden afsætning af verificerede CO2-kreditter (CDR). Anlægget skal fange flere hundrede tusind ton CO2 om året og er ét af ti projekter, der er prækvalificeret til Energistyrelsens CCS-støttepulje. Det oplyser Hofor i en pressemeddelelse.

- Denne aftale er et afgørende skridt i realiseringen af Københavns målsætning om at blive klimapositiv, siger Hofors direktør for Energi, Gorm Elikofer, han fortsætter:

- Ved at samarbejde med Elimini om CO2-fangst på Amagerværket skaber vi et teknisk og kommercielt fundament, der vil bidrage til at fremme udbredelsen af CCS-teknologier, som gavner både vores by og energiomstillingen som helhed."

Projektet skal etablere en komplet værdikæde fra CO2-fangst til lagring og dermed bidrage til Københavns mål om at blive klimapositiv i 2035. Amagerværket producerer i dag 9.900 TJ varme og 670 GWh elektricitet årligt baseret på biomasse og er blandt Danmarks største punktkilder til biogen CO2.

Elimini skal stå for salg af verificerede CO2-kreditter fra projektet.

- Dette ambitiøse partnerskab med Hofor er banebrydende inden for skalering af CO2-fangst, siger Ross McKenzie, som er Chief of Staff og Senior Vice President Corporate Affairs and Business Development for Elimini.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ccs/artikel/nyt-samarbejde-vil-fjerne-hundredtusindvis-af-ton-co-sub-2-sub-aarligt-paa-amagervaerket

GDPR