En ny mand skal stå i spidsen for den grønne erhvervsorganisation Green Power Denmarks arbejde i EU. Således skal Christian Thomassen fremover være Green Power Denmarks nye EU-chef.
Den nye EU-chef kommer med public affairs-erfaring fra både Danmark, Norden og EU. Han har en fortid i danske bureauer samt hos Dansk Arbejdsgiverforening. Senest har han været hos Bolt, hvor han havde ansvaret for de politiske aktiviteter i Danmark og Norden, oplyser Green Power Denmark i et opslag på LinkedIn.
- Jeg glæder mig enormt til at komme i gang med arbejdet hos Green Power Denmark. Energipolitikken er rykket helt op på danskernes og europæernes dagsorden. Danske virksomheder har afgørende viden og kompetencer, der kan bistå EU og resten af verden med at komme tættere på en fossilfri fremtid. Det er en dagsorden jeg ikke kan vente med at arbejde med i Bruxelles, siger Christian Thomassen.
Som en af de indledende opgaver skal Christian Thomassen øge bemandingen i Bruxelles og ansætte en EU-konsulent.
- Dermed stiller vi med stærkest mulige hold til den lovgivningsmæssige slutspurt frem mod Europaparlamentsvalget og til at få et nyvalgt Europa-Parlament og en nyudnævnt Europa-Kommission, der skal sætte den grønne energi øverst på dagsordenen, siger vores afdelingschef for Public Affairs, EU og Presse, Ole Rydahl Svensson.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.