Efter at have modtaget en henvendelse fra Rådet for Grøn Omstilling, Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk om at Energy A/S (tidligere Blue Energy A/S) og NRGis markedsføring omkring CO2-kompensering muligvis ikke leverede op til Forbrugerombudsmandens grøn strøm-retningslinjer anmodede Forbrugerombudsmanden elhandlerne om at dokumentere, at deres klimatiltag kunne CO2-kompensere en husstands årlige elforbrug.
Elhandlernes klimatiltag, som bestod i støtte til skovrejsningsprojekter, blev efter dokumentationen var leveret vurderet som værende utilstrækkelig, oplyser Forbrungerombudsmanden i en pressemeddelelse..
For energys vedkommende var der kun dokumenteret, at der blev plantet 2,7 træer per husstand for deres CO2-kompenserede produkt, senere har selskabet dog oplyst, at der blev plantet ca. 60 træer per kunde. For NRGis vedkommende blev der med skovrejsningsprojektet plantet 4 træer. Begge dele er ifølge Forbrugerombudsmanden helt utilstrækkeligt. Der skal nemlig plantes ca. 250 træer, for at kompensere for en dansk husstands CO2-udledning forårsaget af husstandens årlige elforbrug.
Beregningen af kompensationen i skovrejsningsprojekterne var baseret på, at de plantede træer ville optage CO2 svarende til kundernes elforbrug i hele træernes forventede levetid på 100 år. Elforbruget ville i så fald først være kompenseret efter 100 år.
- Oplyser man i markedsføringen, at man kompenserer forbrugerens CO2-udledning, eksempelvis gennem skovrejsningsprojekter, vil det være vildledende, hvis ikke kompensationen sker i forbindelse med eller umiddelbart efter udledningen, siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.
Markeringen for klimakompensationen kan efter Forbrugerombudsmanden markeres med to blade. Energy markedsførte produktet med disse frem til 2021, mens NRGi gjorde det helt frem til marts 2023.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.