Regeringen sætter energiøen i Nordsøen på kort pause, mens man genvurderer modellen for konstruktionen af øen. F&P har forståelse for, at de økonomiske forudsætninger er ændret. Men det er helt centralt, at regeringen holder fast i de høje ambitioner, lyder det i en pressemeddelelse fra brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
- Det altafgørende er, at regeringen fastholder ambitionsniveauet, så vi er sikre på, at energiøerne ikke bliver alvorligt forsinkede, og at den grønne omstilling ikke taber pusten. Og vi noterer os, at regeringen er fast besluttet på dét. Nu handler det om hurtigt at finde holdbare løsninger, for vi taler om meget langsigtede projekter og store investeringer, siger adm. direktør Kent Damsgaard, F&P.
Forsikrings- og pensionsbranchen står klar med ambitionen om at investere op mod 500 mia. kr. af danskernes pensionsopsparing i den grønne omstilling frem mod 2030.
- Vi har selvfølgelig forståelse for, at økonomiske forudsætninger for kæmpeprojekter kan ændre sig, og i den situation er det vigtigt at tænke sig om. Energiøerne skal være økonomisk bæredygtige såvel som grønne, for når først projekterne er sat i gang, kan de ikke ændres, siger Kent Damsgaard.
Han understreger, at det er helt afgørende at få fart på udbygningen og eksekveringen af vedvarende energi og PtX i DK, så investeringerne ikke går uden om Danmark.
- Vi går stærkt ud fra, at regeringen i løbet af få måneder er tilbage på sporet med energiøerne både på Bornholm og i Nordsøen, og vi ser frem til, at den samlede udbygning af havvind og PtX for alvor kan begynde, siger Kent Damsgaard.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.