Eurooean Energy og Centrica Energy er blevet enige om tre balanceringsaftaler, som indebærer at Centrica Energy overtager ansvaret for at administrere og handle den vedvarende energi, der produceres fra tre lokationer i European Energys portefølje i Litauen.
Aftalen omfatter vindmølleparkerne Telsiai I og Telsiai II, som tilsammen har en installeret kapacitet på 120 MW og genererer 398 GWh årligt, samt solcelleparken Anyksciai, som har en installeret kapacitet på 78 MW og producerer cirka 100 GWh vedvarende elektricitet om året. Det oplyser European Energy i en pressemeddelelse.
- Vi værdsætter dette samarbejde med Centrica Energy, som også er et tegn på, at det baltiske elmarked modnes, og at der er et stigende behov for flere PPA'er. Dette bidrager til markedets attraktivitet for globale investorer. Hos European Energy ser vi dette positivt, da det vil føre til yderligere udvikling af vedvarende energi, siger Jens-Peter Zink, viceadministrerende direktør for European Energy.
European Energy spiller en central rolle i udviklingen af vedvarende energikapacitet i Litauen og har hidtil opført mere end 383 MW vedvarende energi i landet. Virksomheden har desuden i øjeblikket over 1,6 GW projekter i sin pipeline i Litauen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.