European Energy står torsdag med muligheden for at vinde EY Entrepreneur Of The Year 2020, som hylder Danmarks dygtigste vækstskabere. European Energy er i finalen efter i december at have vundet EY Entrepreneur Of The Year 2020 i Region København.
- European Energy er en virksomhed der fremstår som en stjerne i én af Danmarks eksportsuccesser. Her er tale om en ekstremt visionær entrepreneur, der har skabt en meget flot forretning med fantastisk vækst – og et klart og voksende internationalt sigte, lød begrundelsen fra Peter Vejlgaard, Partner i EY og ansvarlig for Region København i EY Entrepreneur Of The Year.
Ved kåringen torsdag skal der udover hovedprisen også uddeles priser i kategorierne 'Innovation', 'Sustainability' og 'Muligheder i modgang'. Alle de seks nominerede er i spil til alle kåringerne.
Konkurrencen EY Entrepreneur Of The Year har eksisteret i 24 år i Danmark. Bag prisen står udover EY, Danske Bank, Udenrigsministeriet, Dansk Industri, Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit, Mercedes Benz og Connect Denmark.
Vinderen skal repræsentere Danmark i EY World Entrepreneur Of The Year, som med repræsentation fra mere end 60 lande er verdens største vækstkonkurrence.
Sidste år vandt designvirksomhed Kvadrat den danske titel.
De fem øvrige nominerede finalister er:
- Green Instruments A/S - Regionsvinder Nordjylland
- SkatePro ApS - Regionsvinder Midtjylland
- Nic. Christiansen Gruppen A/S - Regionsvinder Syd- og Sønderjylland
- Carl Hansen & Søn A/S - Regionsvinder Fyn
- Gubra ApS - Regionsvinder Sjælland.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.