
Det er blevet en god forretning at opføre VE-anlæg, og derfor er der generelt ikke længere behov for statslig støtte gennem de teknologineutrale udbud statslig støtte gennem de teknologineutrale udbud. Deusuden er der indikationer på, at markedsbaseret afdækning af elprisrisiko, i form af f.eks. elkøbsaftaler, er tilstrækkelig til, at der kan opnås finansiering til VE-anlæg.
Det er nogle af hovedpointerne i rapporten "Analyse af det fremadrettede behov for teknologineutrale udbud", som Energistyrelsen netop har offentliggjort.
Analysen viser, at omkostninger til etablering af vedvarende energi er faldet markant de seneste år og fortsat forventes at falde. Dette fald har ledt til lave vindende budpriser i de teknologineutrale udbud og har medført, at en betragtelig andel af især solcellekapaciteten siden 2018 er blevet nettilsluttet uden støtte.
"Det vurderes generelt rentabelt at etablere VE-anlæg uden støtte i dag – dog med undtagelse af specifikke områder og spændingsniveauer i elnettet, hvor etablering er forbundet med større omkostninger til netudbygning. Frem mod 2030 ventes fortsatte omkostningsreduktioner dog at gøre både støttefrie solcelleanlæg og landvindmøller rentable," skriver styrelsen i en pressemeddelelse.
Ved seneste teknologineutrale udbud i oktober sidste år havde ingen opstillere af hverken sol- eller vindenergi søgt midlerne.
PtX kan ændre behove
Konklusionen i analysen tager dog ikke højde for, at en øget udbygning med Power-to-X vil øge efterspørgslen efter grøn strøm og dermed kan øge behovet for at støtte mindre rentable VE-anlæg for at sikre deres realisering.
Hertil kommer, at fortsat støtte gennem de teknologineutrale udbud potentielt kan understøtte VE-anlæg, som ellers ville bortfalde, eller blive sat i bero pga. stigninger i omkostninger, som eksempelvis de kommende producenttariffer medfører i specifikke områder.
Analysen af det fremadrettede behov for teknologineutrale udbud stammer fra Klimaaftalen for energi og industri mv. fra 22. juni 2020. De teknologineutrale udbud (TNU) i 2018 og 2019 resulterede i historisk lave støttepriser på VE i Danmark og indikerede, at opstillingen af VE-anlæg potentielt snart kunne ske på rene markedsvilkår uden støtte. Det indgik i den politisk aftale, at der skulle ”igangsættes en analyse af markedets udvikling for at afklare, om der fortsat er behov for teknologineutrale udbud efter 2021”.
Det rapport er altså nu lavet, og den kan læses i sin fulde længde her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.