
Den store ryk fremad i den grønne omstilling med mange nye planer om solcelleparker, vindmølleparker og PTX-anlæg sætter store krav til elnettet i fremtiden, som skal kunne håndtere de stigende mægnder grøn strøm.
Disse mange projekter er bagrunden for at Energinet har gentænkt udbygningen af elnettet på Sjælland og Lolland/Falster, et område som i elsammenhæng kaldes DK2, og hvor der i forvejen allerede er sat gang i flere mindre udbygningsprojekter af 132 kV-elnettet.
Udbygningerne på 132 kV-nettet kan dog ikke følge med den markante udvikling i VE-projekter, der er på vej. Derfor har Energinet fået klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaards (M) godkendelse til at udvikle modningsprojektet ’Grønt elnet til Sjælland og Lolland/Falster.’
Projektet skal ud fra en helhedsorienteret tilgang undersøge en samlet løsning for udfordringen med at håndtere den grønne omstilling i DK2 samt eksisterende udfordringer med kapacitet i sikre forsyningen til København, oplyser Energinet i en meddelelse.
- Vi er glade for at have fået godkendelsen, så vi kan fortsætte med arbejdet. Modningsprojektet kræver meget omfattende analyser for at vurdere, om den omfattende udbygning af elnettet i DK2 overhovedet er mulig. Men når de overordnede analyser først er lavet, sparer vi tid i den anden ende, så der hurtigere kan laves beskrivelser og planlægning for de enkelte anlægsprojekter,” siger Steen Ingwersen, seniorprojektleder hos Projektmodning i Energinet.
Mulig milliardinvestering
De nuværende indmeldinger fra udviklere af projekter med vedvarende energi og fra netselskaber tyder på, at etablering af sol- og vindproduktion kommer til at ske hurtigere end hidtil forventet.
Den seneste opgørelse fra Energinet over udbygning af vedvarende energi indeholder solprojekter på ca. to GW på Lolland-Falster, et vindprojekt på 260 MW og to GW sol på Sydsjælland samt PtX-projekter på op mod 600 MW i området.
I den nye netstruktur, som modningsprojektet skal analysere, er der således indregnet flere 220- og 400 kV-forbindelser.
Det samlede netudbygningsprojekt vil have et budget på 5-6 mia. kr., men det vil samtidig have potentielle samfundsøkonomiske gevinster på 8-9 mia. kr, vurderer Energinet.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.