DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Foreløbig vil fire af DLG's fabrikker producere grøn strøm lokalt via solenergi.
DLG

DLG vil dække størstedelen af fire foderfabrikkers strøm med solceller

Grovvareselskabet vil opføre i mere end 15.000 kvadratmeter solceller fordelt på Skave, Tjele, Vrå og Bårse, som vil dække 80 pct. af de fire fabrikkers årlige elforbrug.
12. SEP 2024 9.20
Energi
Solceller

DLG vil med en investering i fire solcelleanlæg med et samlet areal på over 15.000 kvadratmeter skabe en foder produktion, som skaber et lavere klimaaftryk. Det oplyser grovvareselskabet i en pressemeddelelse.

Konkret vil DLG opføre de 15.000 kvadratmeter solcelleanlæg fordelt på fire lokationer i form af Skave, Tjele, Vrå og Bårse. Med en samlet årlig produktion på op mod tre gigawatt strøm fra fire solcelleanlæg vil fabrikkerne i de fire byer periodevist blive tæt på selvforsynende i forhold til de mængder af el, der er behov for i foderproduktionen. Samlet set vil de nye anlæg kunne dække op mod 80 pct. af de fire fabrikkers samlede årsforbrug af el via solenergi. 

- Investeringen i mere klimaeffektive energiformer på vores lokationer er endnu et skridt på vores strategiske vej, hvor vi vil drive en grønnere forretning til gavn for vores ejere, kunder og verden omkring os. Samtidig er det også et projekt, der skal fremtidssikre vores fabrikker, så vi med vores egne anlæg kan producere grøn energi lokalt, hvor vi skal bruge det. Det er godt for den grønne omstilling af vores erhverv og for forsyningssikkerheden, siger Ida Steensen, vicekoncerndirektør for DLG’s produktion og logistik. 

Når de fire anlæg er i fuld drift, vil fabrikkerne årligt bidrage med en CO2-reduktion til DLG’s samlede regnskab på over 1000 tons, hvilket svarer til omkring tre procent af DLG’s samlede udledninger i Danmark.

Flere grønne energiprojekter på vej fra DLG

Millioninvesteringen i solcelleanlæggene er begyndelsen på en række nye projekter, hvor DLG ønsker at producere grøn energi på de mange lokationer, som koncernen driver i ind- og udland. 

- Vi arbejder løbende med, hvordan vi kan energioptimere vores lokationer og vores processer, så vi kan sænke vores totale udledninger af klimagasser, uden at vi går på kompromis med at levere varer af høj kvalitet til landbruget, siger Ida Steensen.  

DLG har sat ambitiøse mål om at reducere sine egne udledninger i det såkaldte Scope 1 og 2 med 30 procent i 2025 og 50 procent i 2030 i forhold til niveauet i 2019. 

amp

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/dlg-vil-daekke-stoerstedelen-af-fire-foderfabrikkers-stroem-med-solceller

GDPR