DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Dansk klimamål i fare: Miljøvismænd vil beregne behovet for nye indsatser

Klimabelastningen fra køer og lavbundsjorde er usikker og behæftet med fejl. Det Miljøøkonomiske Råd vil fremlægge buffer, der kan sikre, at vi når 70 procents målet
8. APR 2024 9.30
Klima
Natur

Vi er på vej til at skyde forbi vores nationale klimamål, fordi der ikke er styr på udledningerne fra naturen. Udledningerne fra lavbundsjorde er - som det har været fremme på det seneste - stærkt usikker, men det gælder også klimabelastningen fra køer og planterester.

Derfor er Folketinget nød til at tage stilling til, om der skal sættes flere klimaindsatser i værk for at sikre opfyldelsen af vores nationale klimamål, lyder opfordringen nu fra Det Miljøøkonomiske Råd ifølge Ingeniøren.

- Risikoen er, at man står foran et mål, og det viser sig, at man grundet ny data eller ændringer i opgørelserne ikke når det. Man kan derfor lægge en buffer ind og dermed reducere risikoen for, at man skal lave nogle endnu dyrere hovsatiltag til sidst, siger Lars Gårn Hansen, der er medlem af Det Miljøøkonomiske Råds formandskab.

Problemet er ikke alene, at udledningerne svinger. De nuværende opgørelser over udledning, der stammer fra biologien, er også meget grove og kan være behæftet med fejl.

Slører billedet for klimaindsatser

Tilsammen slører det billedet af Danmarks samlede udledning, vurderer flere forskere. Det Miljøøkonomiske Råd vil derfor beregne størrelsen på klimaindsatser, der kan gøre, at vi med sikkerhed når i mål. Lars Gårn Hansen mener, at en sikkerhedsmargin kan »forsikre« os mod risikoen for at skyde under klimamålet »nogle år før«.

Som det viste sig med sagen om lavbundsjorderne fra januar, kan nye beregninger føre Danmark tættere på målene den ene dag og trække os længere væk fra målene den anden dag.

- Pointen er, at man i hvert fald som politiker er bevidst om, at det er den situation, vi er i. Hvis man er risikoavers, og det er de fleste af os, er spørgsmålet, om man skal købe sig den forsikring eller ej, og det er en politisk beslutning, siger Lars Gårn Hansen.

Hvis vi tæt på 2030 opdager at være langt fra at efterleve målet om 70 procents reduktion, kan det ende med at blive meget dyrt.

- Det kan være, at man er heldig, når man kommer frem til 2030, og at der ikke er behov for hovsatiltag, men der satser man jo. Hvis man står et år før, og det kræver meget dyre tiltag, så kan det være klimatiltagene, der taber.

Det er nemlig samfundsøkonomisk »væsentlig« billigere at planlægge med reduktioner i god tid end med tiltag med de samme reduktioner kort før enten 2025 eller 2030, vurderer Lars Gårn Hansen.

Beregningen af en sikkerhedsmargin har været efterspurgt fra flere organisationer længe. Muligheden for at lave en beregning af en sådan buffer er dog først blevet mulig for nylig ved hjælp af den økonomiske model Grøn Reform, som DREAM (Danish Research Institute for Economic Analysis and Modeling) i samarbejde med relevante forskere har udviklet.

Hvis rådet lykkes med udregningen, vil tallet være en del af Det Miljøøkonomiske Råds næste rapport, der udgives 10. december 2024.

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/dansk-klimamaal-i-fare-miljoevismaend-vil-beregne-behovet-for-nye-indsatser

GDPR